Casa Cai ligger ved Comosøen i landsbyen Gittana med panoramaudsigt over søen og de schweiziske alper. Der er ti minutters gang til søens bedste badestrand med strandbar.
Huset er velindrettet med moderne møbler og kan danne ramme om en aktiv par- eller familieferie i et af Norditaliens smukkeste områder med tilbud om hiking, cykling, klatring, kitesurfing, sejlads, golf, vinsmagning og italiensk køkkenskole. Og selvfølgelig badeture til søens strande og shopping i Milano.
Casa Cai har balkon i husets fulde bredde samt tre terrasser, alle med en formidabel søudsigt. Husets er to en halv etage og er fritliggende.og ugenert i landsbyen Gittana. På øvre plan er der et stort alrum med moderne køkken, spiseplads, opholdsafdeling med åben pejs og udgang til balkon og øvre terrasse. På nedre plan er der to soveværelser med queensize beds og adgang til hver sit eget lille badeværelse med bruseafdeling, vask og toilet. Fra soveværelserne er der udsigt til søen og direkte udgang til den mellemste terrasse. Øverste plan er en hems med to senge.
Huset er perfekt til fire personer, men kan benyttes af op til seks personer. En af søens bedste strande med strandcafé ligger 10 minutters gang fra huset og Ristorante Semi di Grano i landsbyen tilbyder avanceret og fremragende italiensk mad.
Vi råder over en privat afmærket parkeringsplads i landsbyen.
Easyjet flyver direkte og billigt til Milano Malpensa, hvor en udlejningsbil kan bringe dig til Casa Cai på en god times tid.
Ryanair flyver direkte og billigt til Bergamo.
Her kan du se et lille dias show med billeder af husets interiør og eksteriør. Showet kører automatisk, men du kan stoppe det ved at trykke på det enkelte billede og derved både læse billedtekst og studere det nærmere.